27. november 2005

Vinterstemning på sydhavsøerne




Jeg var i Nykøbing i går for at holde gudstjeneste. Det var hyggeligt - det er det som regel i Nykøbing. Vejret var superflot, og jeg tog en afstikker til Bogø på vej hjem. Der lå lidt sne nede sydpå, og lyset var helt fantastisk. Jeg havde egentlig tænkt at gå en lang tur, men det var alt for koldt, så jeg kørte hjem igen...

25. november 2005

Så er det jul


Jeg fik min første julegave i går - omend jeg selv har betalt for den...

Men nu er vi i hvert fald klar til en måned i Australien med afrejse 25. december! Der er lige præcis en måned til...

9. november 2005

Civ4 - kun en formattering væk


Efter at have kæmpet med installationsproblemer på Civ IV i et par dage, besluttede jeg mig til sidst i desperation at finde min gamle, latterlige bærbare frem.

Lo and behold, spillet installerede uden problemer. Det vil sige, den bærbare er stadig åndssvag og overopheder, hvis man viser grafik i mere end 5 minutter af gangen. Så jeg kan stadig ikke spille :-(

Eneste logiske konklusion er, at Civ IV konflikter med noget andet på min almindelige computer. Det giver én løsning: En reinstallation...

Men det tager jo heller ikke mange timer - måske kan jeg nå at komme på arbejde i morgen tidlig, hvis jeg begynder med det samme!

7. november 2005

Episode IV - elendighed

Jubii - jeg fik Civ4 med posten i dag.

Blllldr - den vil ikke installere.

Træls.

6. november 2005

Sommerhus

Vi tilbragte en forlænget weekend i sommerhuset, og det var rart. Der var meget, der skulle gøres, og vi nåede heldigvis også en del. Bl.a. er der kommet nye boxmadrasser i gæstehuset, så det kan I glæde jer til, hvis I kommer på besøg på et tidspunkt.

Heldigvis fik vi også tid til sommerhus-afslapning og hygge. Vi gik en lang tur langs med stranden, og det var rigtig flot.

Der er mange projekter, der skal arbejdes videre med i sommerhuset, så vi kommer nok til at bruge en del tid deroppe fremover, bl.a. skal der laves nyt køkken og bad (i hvert fald til en vis grad). Forhåbentlig når det at blive rigtig lækkert, inden sæsonen begynder igen til foråret.